MEDITATIONSKURSUS  

På det årlige meditationskursus friskes undervisningen fra grundkurset op, og der er mulighed for at lære videregående teknikker.
Der mediteres, høres bånd med foredrag af Gururaj, der er mulighed for healing, udveksling af erfaringer med meditation, hyggeligt samvær og hvad der måske er vigtigst - nemlig at blive inspireret til selv at meditere regelmæssigt!

 

Kalundborg Strand

 


Efter denne lange periode med nedlukning glæder vi os meget over igen at kunne afholde et 4-dages retræte i Kalundborg på Danhostel.
Fra den 23.-26. september Vi trænger vist alle til at få frisket meditationens gode effekt op efter al den ‘ensomhed’. Hvis du ikke har mediteret før, skal du ikke holde dig tilbage. Vi introducerer og guider dig igennem programmet.
Vi skal bl.a fordybe os i emner som “Vanskeligheder” - “Hvorfor meditere?” - “Oplysning & Illusion” - “Hæmninger og Undertrykkelse” og udover det er der også morgenmotion, chanting, vi gennemgå de forskellige teknikker, spise dejlig mad fra Ulrikkas køkken og frem for alt mediterer vi sammen og hver for sig.
Pris pr. person for 4 dages retræte i delt dobbeltværelse: kr. 2.850. Enkeltværelse kan bestilles mod ekstrabetaling på kr. 325,- pr. nat

p.s… Og Kalundborg er en dejlig by, hvis I ikke før har været der, og Danhotel ligger tæt ved vandet!

 

Nærmere oplysninger og tilmelding på tlf. 41 41 39 07 
eller e-mail til: Åse Højer 

  



Copyright © 2007 Dansk Meditations Samfund